PDF Test

Få en unik mulighed for at kunne præge din hvalp fra den er 8 uger. Vi sørger det perfekte hjem til en welsh springer spaniel han hvalp (udstationering eller gerne sameje). Hvalpen skal indgå i vores avlsarbejde, så vi søger en person/familie som har lyst til et tæt samarbejde med os. Vi er erfarne opdrætter og har stor viden om både racen og træning af den.

Vi forventer at du/I bor max 45 min fra Randers og har lyst til at gå “all-in” på hund, og at have hund og hundetræning som en hobby. Vi forventer at du vil komme til træning hos os jævnligt og har lyst til at gå på prøve og udstilling. Vi hjælper med alt hvad du evt. ikke har erfaring med, det vigtigste er lysten og interessen.

Hvis du er interesseret, så ring til John på 29250093 for at høre mere og fortælle om hvad du kan tilbyde.

20240423_184308.jpg

Fint besøg

Hvalpene er i dag blevet 3 uger, og har haft særligt fint besøg. De er nemlig blevet tjekket igennem af vores mangeårige samarbejdspartner og  hundekiropraktor Christian fra Magtor. Christian er faktisk altid den første “fremmede” der får lov til at komme på besøg. Hvalpene er blevet tjekket for eventuelle skævheder og spændinger der kan opstå under fødslen. Christian tjekker dem igen inden de flytter hjemmefra, så er vi helt sikre på at de fit for livet.

20240421_072708.jpg

200 negle

Her til morgen har alle hvalpene fået klippet deres negle, det er faktisk anden gang i deres liv. Negle på små hvalpe vokser hurtigt lige som resten af hvalpen og indtil videre er neglene jo heller ikke blevet slidt ret meget. Det er vigtigt at klippe neglene så hvalpene ikke “kratter” Jasmine for meget når de dier. 200 negleklip bliver det til før alle er færdige 🙂

20240420_184849.jpg

Flyttedag

Hvalpene er nu blevet så store at de har brug for mere plads og motoriske udfordringer. Derfor er kassen i dag flyttet fra stuen og ud i køkkenet. Nu er der en ny spændende verden for dem at udforske.

DKKLogoAvlsanbefaling_2021-01-12-120909.jpg

Hvalpene har fået deres navne

Nu er registreringen af hvalpene sendt ind til DKK. Så hvalpene har også fået deres stambogsnavne. Pigerne skal hedde Amica Adara’s Lucky charm og Liva. Drengene skal hedde Amica Adara’s Lloyd, Leslie, Lukas, Louie, Lexus, Loke, Linus og Luffe.

Hvalpene får naturligvis DKK basis plus stamtavle.

10 skønne hvalpe, bare 1 dag gammel

Hvalpene er kommet

Jasmine har født 10 skønne hvalpe. De er alle sammen smukke og velskabte, og vi glæder os rigtig meget til at følge dem i deres opvækst. Fordeling blev til 2 piger og 8 drenge. Da de blev født mærkede vi hvalpene med en lille smule farve i nakken, så vi kan kende forskel på dem, når vi fx vejer dem for at sikre at de tager på som de skal. Man kan måske se farverne på billedet? 

Pigerne har Rød og Lilla. Drengene har Blå, Grøn, Lyseblå, Sort, Gul, Grå, Orange og Brun.

messenger_creation_bbedff38-d9f4-48d0-beca-dc0f18d71d9d8751307630299279594

Far James har stor succes på Crufts

Vi er så glade og stolte over den super flotte placering til James, der er far til Jasmines kommende hvalpe. Han er blevet 3. vinder i en stor åben klasse med 17 hunde på Crufts i dag. Stort tillykke til ejer Tatiana Dolinina Cherednikova og opdrætter Susanne Andersson. Vi er sikre på at hvalpene bliver lige så fine som deres smukke og dygtige far <3