PXL_20240614_152227580.jpg

På tur til Fladbro og kigge på vand 

En lille udflugt giver stimulerede hvalpe og ro i hjemmet nogle timer 🙂

Det er vigtigt for hvalpenes udvikling at komme ud at få nye oplevelser. Se verden, snuse til den og høre bilerne der kører forbi.

Hvalpene fik i dag også mulighed for at gå i vandet i Gudenåen ved Fladbro kro. De var nysgerrige, men i dag blev det et nej tak i dag.

Det er helt ok at de ikke ville i vandet. Tingene foregår bedst i deres tempo især når det er nye oplevelser på programmet.

På billederne ser du Lukas  som søger familie

På deres parkeringsplads ligger paller, fjernvarmerør, maskiner og andet spændende og udforsket.

Alt sammen noget de ikke er vant til og derfor noget nyt og interessant. Hvalpene blev ved med at snuse og kigge. De var ikke til at rive væk.

Det var så spændende at kigge på det hele

PXL_20240609_084641063.jpg

Landbrugshvalpe

Denne gang har hvalpenes udflugt været en tur på landet.

Ud at gå i sand, kigge og lugte til en høvender. Den var de meget optaget af at kigge på og især snuse til.

Bagefter var vi på besøg hos Toves mor. Hvor de måtte snuse kigge på hele huset og haven

Messenger_creation_00d59a2e-07ae-4b39-abc2-58eac06a308e.jpeg

Hvalpe i byen

I dag har hele banden. Alle 7 været på tur til Brugsen.

Det var seje og nysgerrige hvalpe, der ville se det hele og snakke med alle dem de mødte, unge og gamle.

Tove gik med en hvalp og jeg gik med en anden hvalp. Vi gik hver vores vej. På den måde lærer de at være alene og stå på egne ben uden at have gruppen med. Den måde at gå tur på træner dem på livet som hund når de flytter fra os.

De selvåbnende døre skulle også opleves og gitterristen prøves at gå på. De gik modigt hen til begge dele. Selv om døren åbnede blev de og kiggede.

De snakkede med en beslagsmed i arbejdstøj. Han var endda så flink at han delte godbidder ud.

Der blev snuset og snuset mens vi gik rundt og oplevede miljøet.

Efter ca 7-10 minutter var hjernerne fyldte af oplevelser, indtryk, lyde og dufte. Det er let at se det for det er der de bliver vilde og begynder at hoppe rundt, bide i linen eller dreje karrusel. Nå det sker kommer de i bilen og næste hold kommer på tur.

PXL_20240606_160847740.jpg

Alternativ miljøtræning

I dag har hvalpene haft et kinderæg af oplevelser. Hele tre oplevelser på en tur.

For det første har de været ude at køre bil, igen igen og de er rigtig dygtige til det. Der er ingen spor af køresyge eller opkast.

For det andet har de været i byen igen og opleve trafik, støj og biler. Vi åbnede simpelthen dørene så de kunne sidde og kigge ud og se hvad der skete.  Det synes de var spændende og de var meget optaget af at følge med i det hele. Efter et stykke tid når de har oplevet nok lægger de sig ned og slapper af.

For det tredje var de så heldige at der kom et par unge drenge hen og snakkede med dem.

Tre gode ting på en gang. Nu sover de i køkkenet, fyldt på oplevelser og aftensmad.

De er friske igen i morgen kl. 04:30.

Messenger_creation_56dfdb7c-5e84-47c8-aa47-aa82191e82fc.jpeg

Hvalpe on tur

Så har hvalpene været på stor tur. De har været i legeland i Børkop. De var spændende.

Her fik de udfordret balancen på vippe, gynge, savsmuld og blødt underlag.

De kunne også prøve tunneler og gange med flasker og dåser de skulle gå imellem.

Efter en time var de helt færdige og sov hele vejen hjem i bilen

PXL_20240529_1552451592.jpg

Besøg af fremmed hund

I dag har hvalpene haft besøg af Frede. Frede er en portugisisk vandhund med sort og krøllet pels og meget større end de små hvalpe.

Sådan en hund har de aldrig set før. Ind til videre har de kun set voksne welsh springer spaniels som dem selv og det er der jo ikke så meget læring i.

Hvalpene synes det var spændende og holdt sig på afstand i et øjeblik, men så tog nysgerrigheden over og de ville helt hen til ham for at snuse, kigge og måske nappe lidt

Frede derimod var en eksemplarisk hunde gæst. Det var tydeligt at han forstod det var små hvalpe og at han lod dem gå med sig.

Hvalpene synes det var spændende med den slags gæster

PXL_20240524_175937135.jpg

Hvalpe og vandbassin

Bassinet har stået med en smule vand i et stykke tid uden at nogle gik derop.

I dag vandt nysgerrigheden og den første fik dyppet poterne og det endda uden at gå i panik over at der lå vand i bunden.

Senere kommer der mere vand i så de rigtig kan pladre og lave sjov

Et bassin med vand kan også bruges til at køle hvalpene ned på varme dage.

PXL_20240520_195449169.jpg

Jasmine og hvalpe i Jungleland

Nu er hvalpene 7 uger og vi har lukket op for græs og skrænterne bag laden.

Det elsker både Jasmine og hvalpene. Der er så meget der skal undersøges.

Her er der plads til at løbe. Plads til at kravle på skrænten og græs og sten til at snuse til.

Hvalpene løber, går og kravler op og ned. Prøver igen  og igen.

Den træning at skulle kravle op og gå på ujævnt terræn styrker deres koordination og balanceevne.

PXL_20240516_192518006.jpg

Kyllinghalse nam nam

I dag er hvalpene blevet præsenteret for kyllinghalse.

Det var et hit.

Selvom tænderne ikke er kommet helt ud endnu og alle ikke var lige hurtige til at spise dem, var det noget der faldt i god jord hos alle.

Kyllinghalse er godt for dem at tygge på. Det giver tænderne noget at bide i og så smager de godt. Det er vores indtryk  at hunde godt kan lide mad der knaser, mad der skal kvases. Det er nok en del af deres rovdyrinstinkt.

De er velegnede som en snack og når de bliver ældre kan de gives både frosne eller optøede.

De gik til det og spiste alle op. Nam nam

PXL_20240513_035800814.jpg

Slap af hvalp – selvbeherskelse

Vi er i fuld gang med at træne hvalpene. Det er ikke så meget de kan og det er ikke så meget vi kan forlange og forvente af dem endnu.

Det vi træner er en lille smule selvbeherskelse.

Helt enkelt skal de være stille:

– Når lågen åbnes

– Når de venter på at få mad

Hvordan træner vi så det? Hvordan træner vi et helt kuld samtidigt?

Åbne låge tricket

Det er ganske simpelt. Vi åbner ikke lågen før de er stoppet med at hyle og har været stille i 1-2 sekunder i starten. Senere kan vi øge kravene til at det skal være i længere tid.

Efter ganske kort tid er de helt stille når vi nærmer os lågen i forventning om at den bliver åbnet.

Ofte går der ikke lang tid før hvalpene sætter de sig mens de venter.

Ro ved fodring – forstærk det du ønsker

Mens hvalpene er små fodrer vi dem en ad gangen og de andre må vente på at det er deres tur.

Det er sikkert fordi vi har trænet ro bag låge at de sætter sig rundt om mine ben mens de venter på at det bliver deres tur.

Jeg forstærker dem i ro og i at sidde ved først at løfte dem op når de 1: er i ro altså ikke hyler og 2: sidder ned.

Den adfærd kobler de med fodring. Altså man får mad når man tier stille og sidder pænt og venter.

Hvorfor træne sådan nogle fjollede ting?

Vi er igang med at lære hvalpene at nogle gange skal man vente. Det er ikke altid man kan få det man ønsker omgående.

Formålet med disse små øvelser er at lære hvalpene helt basale færdigheder som vil være til gavn for dem og deres kommende familier. Nemlig selvbeherskelse og at tilbyde adfærd.

At det kan betale sig at vente og når de gør noget bestemt bliver de belønnet.